Film i originalversion

1 mar

Tyskere har for vane at eftersynkronisere udenlandske film, således at skuespillerne taler tysk, selv om hverken Matt Damon eller Catherine Deneuve talte tysk under indspilningen af filmen. Det er under alle omstændigheder en besynderlighed, for det lyder meget anderledes, når skuespillere efterfølgende indtaler dialogen, end når dialogen er optaget under nogenlunde samme forhold, som filmen er filmet. Det er også derfor, gamle italienske film lyder så underligt, for selv om det er de samme skuespillere, som man ser på lærredet, der har indtalt dialogen efterfølgende, så får man bare ikke den rigtige effekt, når man sidder i et studie.

Så selv hvis jeg var bedre til tysk, ville det ikke være noget for mig at se en eftersynkroniseret film. Og det er altså det almindelige her. Derfor har vi — måske en anelse halvhjertet — været på jagt efter en biograf, der viser film i originalversion. I hvert fald lykkedes det os ikke at finde sådan en biograf, før jeg i kraft af mit spritnye medlemskab af den amerikanske kvindeklub i Køln (ja, jeg er blevet sådan en slags ‘honorary American’) blev inviteret til et Kino & Kölsch arrangement. Det meldte jeg mig straks til. Filmen var The King’s Speech, og biografen var Metropolis.

Nu var — er — mit medlemskab af klubben som allerede nævnt spritnyt, og jeg kendte derfor ikke arrangøren eller nogle af de andre af udseende, så det gik hverken værre eller bedre, end at jeg ikke fandt resten af gruppen. Men til gengæld kom vi da i biografen. Før filmen startede, så vi hele fire forfilm – tre engelsksprogede og en fransksproget — og de var alle sammen eftersynkroniserede! Vi blev mere og mere bekymrede for, om den film, vi skulle se, nu også var eftersynkroniseret. “Så går vi, hvis den er det!” sagde min mand. “Det kan jeg ikke holde ud!” Og jeg var helt enig — det var en pine bare at sidde gennem forfilmene. Men filmen startede, og det viste sig heldigvis, at den ikke var eftersynkroniseret. Til gengæld var der noget galt med synkroniseringen. Formentlig af den grund blev filmen stoppet adskillige gange, uden at der var nogen, der gjorde sig den ulejlighed at forklare, hvad årsagen til de uventede og uvelkomne stop var, så der var flere og flere af publikum, der forlod salen. Jeg vil tro, det var hen ved en femtedel, der endte med at være gået efter det Xnde stop. Men så passede lyd og billede pludselig sammen, og det var en fornøjelse at se filmen i en biograf! Det er altså noget andet end at se den hjemme på sit fjernsyn, selv om fjernsynet bliver større og større.

Selv med skuffelsen over, at det ikke lykkedes mig at møde arrangøren af dette Kino & Kölsch arrangement, så var det alligevel en vellykket aften: Vi fandt en biograf, der viser film i originalversion, og vi så en god film!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.