Jeg havde fødselsdag forleden. Jeg fejrede den i udlandet — altsÃ¥ i et land, der ligger uden for Danmark — i selskab med min mand. Selv om vi bÃ¥de var pÃ¥ loppemarked, pÃ¥ café og pÃ¥ en fin restaurant om aftenen, var det i sagens natur ikke den helt store festivitas, der prægede dagen. Min mor, min søster, min yngste søn og en af mine veninder ringede for at ønske mig tillykke. Jeg fik lykønsknings-sms’er fra andre veninder. Jeg fik ogsÃ¥ e-mails og beskeder over Messenger fra venner med lykønskninger. Ja, selv Carrefour og Lufthansa huskede min fødselsdag. Jeg fik sÃ¥ ikke nogle fødselsdagskort med posten. Sidst, jeg gjorde det, var vist, mens jeg stadig boede i Køln, og kortet kom fra Galeria Kaufhof. Det var pænt af dem, det var det helt bestemt, men det er ligesom ikke det samme, som nÃ¥r man faktisk kender afsenderen af fødselsdagskortet. Men i vore dage er der jo ingen, der sender fødselsdagskort mere. Jeg gør det heller ikke selv, selv om jeg faktisk plejede at gøre det, og pÃ¥ trods af det egentlig er noget, som folk sætter pris pÃ¥ at fÃ¥. Men man kan jo ikke længere regne med, at kortet overhovedet nÃ¥r frem til fødselsdagen. Og et fødselsdagskort skal altsÃ¥ komme pÃ¥ dagen. Det skal ikke komme før, og det skal ikke komme efter. Det skal komme pÃ¥ modtagerens fødselsdag.
Det var præcis sÃ¥dan, det var, med det fødselsdagskort, som jeg husker allerbedst. Det var et, jeg fik, mens jeg var barn. Jeg kan ikke engang huske, hvor gammel jeg blev, men jeg ved, det var en søndag. For postbuddet kom kørende pÃ¥ sin knallert hele vejen hen til vores sommerhus, som lÃ¥ for enden af vejen, bare for at aflevere et brev til mig. PÃ¥ kuvertens forside var der et stort kryds hen over mit navn og adressen. Krydset fortalte, at det var et søndagsbrev — et brev, der helt ekstraordinært blev delt ud om søndagen. Det kostede selvfølgelig ekstra sÃ¥dan at fÃ¥ det bragt ud om søndagen og fÃ¥ postbuddet i uniformen og op pÃ¥ knallerten og af sted bare med mit brev. Det var et helt speciel fornemmelse. Afsenderen var min fars faster Else i Ã…rhus, som altsÃ¥ var en bÃ¥de meget betænksom og en meget generøs dame. Jeg kan ikke huske, hvad der stod inde i kortet. Der har nok bare stÃ¥et “tillykke med fødselsdagen”, men følelsen af at stÃ¥ der med kuverten med krydset henover og mit navn som adressat — den kan jeg sagtens huske! Og min egen imponerethed af at være modtager af sÃ¥ vigtigt et brev som et søndagsbrev — nej, det er ikke noget, man glemmer. Selv om det efterhÃ¥nden er rigtigt mange Ã¥r siden.
Men som sagt er det med fødselsdagskort sendt med posten ligesom et overstÃ¥et kapitel. Og her mener jeg ikke bare søndagsbrevene. I mere civiliserede lande end Danmark — lande, der stadig har et nogenlunde velfungerende postvæsen — er det mÃ¥ske stadig comme il faut at sende et fødselsdagskort. Men det er altsÃ¥ ikke noget, en dansker kan forvente. Det har Post Nord effektivt udryddet.
Til gengæld er der jo sÃ¥ kommet en ny dimension ind i fødselsdagshilsenerne — nemlig Facebook-hilsenerne. Ja, Facebook minder en om, hvornÃ¥r ens Facebook-venner har fødselsdag og opfordrer en til at skrive en hilsen. SÃ¥ nej, det er ikke det samme som at fÃ¥ et søndagsbrev! At sende en hilsen via Facebook har ikke krævet, at man finder et kort og et frimærke og en adresse og — sværest af det hele — en postkasse for at ønske modtageren tillykke. Nej, det er meget nemmere og koster væsentlig mindre i sÃ¥vel penge som energi at skrive en fødselsdagshilsen pÃ¥ Facebook. Men hallo — selv om jeg engang fik et fødselsdagskort som søndagsbrev, sÃ¥ har jeg altsÃ¥ aldrig nogensinde fÃ¥et 200 fødselsdagskort med posten. Ikke engang til en rund fødselsdag. Det har jeg altsÃ¥ ikke. Men det har jeg fÃ¥et i form af Facebook-fødselsdagshilsener. Og ved I hvad? Mængden opvejer faktisk en del. Hver eneste lille hilsen er udtryk for, at afsenderen i om ikke andet et kort øjeblik har ønsket modtageren vel — har ønsket modtageren en god dag og gode ting fremover. Og ved I hvad? Det er faktisk rigtigt godt. Det er rigtigt godt og rigtigt dejligt at være i den modtagende ende af sÃ¥danne positive tanker. MÃ¥ske især hvis man synes, at livet har vist sig fra den mere negative side pÃ¥ det sidste. Men uanset hvad, sÃ¥ er det virkelig tanken, der tæller her. OgsÃ¥ selv om tanken kun er flygtig. SÃ¥ tak for det! Tak for muligheden for at sende disse fødselsdagshilsener. Og tak til dem, der bruger lidt af deres kostbare tid pÃ¥ at gøre det.
Jeg lover også selv at gøre det. Endnu mere fremover. Det lover jeg!