Jeg er republikaner. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg finder, at hele ideen med et monarki hører en for længst svunden tidsalder til. Et kongehus, der kun har repræsentative pligter og slet ingen politisk indflydelse, er efter min mening kun endnu mere fjollet. Men jeg anerkender, at jeg udgør et mindretal i den danske befolkning — der er ingen umiddelbar udsigt til, at monarkiet bliver afskaffet og republikken indført. Og det har jeg det sÃ¥mænd ret afslappet med. Jeg har heller ikke noget mod de aktuelle repræsentanter for kongehuset, ligesom jeg ikke kan hidse mig op over apanagen til kongehuset. NÃ¥r det nu er sÃ¥dan, at et flertal af den danske befolkning synes, det er okay at bruge de penge, ja, sÃ¥ mÃ¥ det være sÃ¥dan. Ikke engang pengene til grevinden kan jeg hidse mig op over. Jeg synes jo, det hele er besynderligt og burde afskaffes, sÃ¥ hvorfor lige kaste sig over en enkelt detalje?
Hm, ja, og dog. Noget synes jeg jo sÃ¥ alligevel godt, man som republikaner og skatteborger kan forvente at fÃ¥ for pengene. Nemlig lidt værdighed. MÃ¥ske endda lidt omtanke. Er jeg ligeglad med, hvor Prins Henrik bliver begravet? Er paven katolik? Intet kunne interessere mig mindre. Men nÃ¥r kongehuset selv gÃ¥r ud og meddeler, at prinsgemalen ikke ønsker at blive begravet ved siden af sin kone, fordi han er tøsefornærmet og muggen over ikke at være blevet konge — sÃ¥ begynder det faktisk at genere mig. AltsÃ¥ helt ærligt — kan man ikke blive fri for, at kongehuset gør sig selv til grin pÃ¥ den mÃ¥de? Det er vel ikke urimeligt at forlange det for de skattepenge, kongehuset fÃ¥r? Bare sÃ¥dan som minimum? Og mistanken om begyndende — eller mere end begyndende — demens breder sig. Det er sÃ¥ i orden. Demens kan ramme hvem som helst. Men helt ærligt — burde kongehuset sÃ¥ ikke gøre noget for at inddæmme skaden? I gamle dage blev den slags kongelige personer sendt i eksil eller spærret inde i et tÃ¥rn.
NÃ¥, men underholdende er det da. Men det er vel ikke det, man har et monarki til: at underholde. Eller er det?