Det er en underlig oplevelse, nÃ¥r man skal lukke fremmede ind i ens hus, for at de kan gÃ¥ rundt i ro og fred og kommentere og kritisere ens indretning og smag. “Det køkken — det mÃ¥ da bare ud!” “Vinduerne trænger vist til at blive udskiftet”, “Sikken et skrækkeligt tapet”, og hvad de nu ellers kan finde pÃ¥ at sige. Ja, jeg gætter bare. MÃ¥ske siger de noget helt andet. Derfor rammes man ogsÃ¥ af en virkelig ambivalent følelse, nÃ¥r ejendomsmægleren ringer og siger, at nu vil han gerne vise det frem for nogle potentielle købere. PÃ¥ den ene side er det jo godt, at der er nogen, der er interesseret nok i huset til at have bestilt en fremvisning. PÃ¥ den anden side — sÃ¥ skal jeg igen til at suse rundt og smide ting og sager ind i skabe, sÃ¥ jeg har svært ved at finde dem igen. Og — hvad der pÃ¥ en mÃ¥de er endnu værre — mÃ¥ske er der faktisk nogen af dem, der kan finde pÃ¥ at købe huset! Ja, ja, jeg ved godt, det er det, der er meningen, nÃ¥r man sætter sit hus til salg — men alligevel.
NÃ¥r fremmede skal se ens hus
4
mar