Når fremmede skal se ens hus

Det er en underlig oplevelse, når man skal lukke fremmede ind i ens hus, for at de kan gå rundt i ro og fred og kommentere og kritisere ens indretning og smag. “Det køkken — det må da bare ud!” “Vinduerne trænger vist til at blive udskiftet”, “Sikken et skrækkeligt tapet”, og hvad de nu ellers kan finde på at sige. Ja, jeg gætter bare. Måske siger de noget helt andet. Derfor rammes man også af en virkelig ambivalent følelse, når ejendomsmægleren ringer og siger, at nu vil han gerne vise det frem for nogle potentielle købere. På den ene side er det jo godt, at der er nogen, der er interesseret nok i huset til at have bestilt en fremvisning. På den anden side — så skal jeg igen til at suse rundt og smide ting og sager ind i skabe, så jeg har svært ved at finde dem igen. Og — hvad der på en måde er endnu værre — måske er der faktisk nogen af dem, der kan finde på at købe huset! Ja, ja, jeg ved godt, det er det, der er meningen, når man sætter sit hus til salg — men alligevel.