Vel ankommet i eget hjem igen efter at have været midlertidigt uønsket — og efter først forsigtigt at have tjekket, at der ikke stadig holdt fremmede biler foran huset — kommer jeg ind til en seddel fra ejendomsmægleren med en lille note, hvor han lige spørger til, om jeg er med pÃ¥, at næste fremvisning er søndag klokken 11.
Nej! Det er nyt for mig. Nå, men man skal vel være glad for, at der er nogen, der gider komme og se ens hus.
Men … men … men. Problemet med de her fremvisninger (udover at man er uønsket i eget hjem, mens de stÃ¥r pÃ¥) er ikke bare, at der skal ordnes og vaskes osv. hver gang der skal være fremvisning. Det er selvfølgelig anstrengende nok, men det er sÃ¥mænd ogsÃ¥ meget rart med et rent hus. Nej, problemet er snarere, at det faktisk vanskeliggør en egentlig oprydning, nemlig en oprydning af den type, hvor man gennemgÃ¥r indholdet af skuffer i gamle skriveborde og finder garantibeviser fra 1994 pÃ¥ forlængst afdøde brødristere og den slags. For den slags oprydning roder vældigt, mens den stÃ¥r pÃ¥. Men det er godt nok tiltrængt med lidt mere grundig gennemgang. For man behøver jo egentligt ikke gemme affaldsplanen fra 1999 fra R98. Firmaet eksisterer ikke engang længere!